Trampestien
Guide og kort til vandrestien langs Stevns Klint
Stevns Klint vandring
Vandrerute langs Stevns klint - et verdenskendt geologisk klint landskab i Danmark - fra Vandreruter.dk
Navnet Trampestien er mest forbundet med den 22km. lange trampesti og vandrerute langs Stevns Klint på Østsjælland
Se flere vandreruter i Danmark på Vandreruter.dk : Samlet liste - Korte beskrivelser
22 km. kystvandring langs Stevns klint - Sjælland
Tekst af Frits Ahlefeldt, Vandreruter.dk - Trampestien side
Officiel info om Trampestien Stevns VisitDenmark
Officiel PDF folder og kort til Trampestien Stevns
Trampestien på Stevns klint
Stevns klint er for nyligt kommet med på UNESCO's Verdensarvs-liste og det er også en sti med både udsigter udover klinten, med en halvt nedstyrtet kirke, med et Koldkrigsmuseum under jorden og så med små fine stier og steder langs klinten, hvor de lokale jordejere har givet lov - Hvilket desværre er langtfra alle steder. Så Stevns Klint trampestien tager også en række uheldige og kedelige omveje ind langs trafikerede landeveje
Vandrestien langs Stevns klint er en decideret vandresti, hvor man ikke må cykle... og netop frygten for cykler er efter sigende det helt store debatpunkt lokalt
Verdensarv
Stevns vil gøre sig selv og alle os andre end tjeneste ved at gøre Stevns Klint mere tilgængelig. Idag er der dog allerede visse steder adgang til Stevns Klint, og det er det som redder stien fra at være umuligt langt fra at realisere det den kan blive, både til meget stor gavn for de lokale og også for besøgende og sidst for at være tilgængelig som Verdensarv.
Stevns Trampesti forløb og fine steder
Stevns trampesti starter i Bøgeskov, et lille restaurant og havnested, hvor der er god forbindelse gennem skove og strand, næsten til Køge (20km.) Herefter går Trampestien langs vandet et stykke indtil skeptiske jordejere desværre har tvunget vandrestien ind på bilveje, langt fra selve klinten.
Trampestien vender dog tilbage til Klinten ved Holtug Kridtbrud. Et fint sted fyldt med sjældne dyre og blomsterarter. Stedet er ejet af Naturstyrelsen - og snart efter kommer man til et større shelter sted med plads til telte, vand og toilet. Og også med et fuglekikke-tårn + udstillinger og info om området. Herefter skal man igen en tur tilbage ind på landevejen, før man igen zig-zagger sig vej udenom jordejere og tilbage til klinten.
Næste attraktioner er, udover selve den hvide og høje klint og det turkisblå hav, også Stevns fyr, smukt højt og gammelt.
Højerup Gammel Kirke - halvt nedstyrtet i havet
Og så den måske det absolutte hotspot på Stevns klint - Højerup gammel Kirke, en klassisk gammel dansk kirke, der delvist styrtede i havet under en storm i 1928. Her er der også museum og restaurant, toiletter, busforbindelse m.m. Og også adgang til fin strand af små runde sten - og mulighed for at bade.
Det er også et af de bedste steder at studere hele Stevns klinten nedefra, med masser af natur og geologi, lidt længere fremme når man til Koldkrigsmuseet Stevns klint, der også har gamle kanoner stadigt pegende mod det der engang var Sovjet, ude på den anden side af Østersøen
Boserup Kalkbrud
Et sidste fint sted langs Stevns Klint er det nedlagte Boserup Kalkbrud, med en ufo-lignende gigantisk opbevaringsbygning midt i kalkbrud hullet. I øvrigt et sted der måske snart bliver omdrejningspunkt for hele arbejdet med at opgradere Stevns til Verdensarv - Læs mere på StevnsKlint.org
Trampestien fortsætter nu ude ved klinten, på en måde der viser hvor fantasktisk denne vandresti kan blive, resten af vejen til Rødvig (2km.), hvor der er togforbindelse, butikker, restauranter og hyggelig havn.
Alt i alt - Trampestien Stevns Klint
Stevns klint har rigtigt meget der gør den 22km. lange trampesti en vandring værd. Både for dem der er interesseret i natur, i geologi, i historie og i bare at gå en fin tur tæt på København.
Trampestien kæmper dog med at være tvunget væk fra klinten på visse etaper, og med manglende (sjælden) offentlig bus-forbindelse ved det Nordlige slutpunkt i Bøgeskov.
At forlænge Stevns Klint Trampestien gennem de store skove netop nordfor virker som en enkel og god forlængelse. Da der er masser af busser lige på den anden side af skoven ( 9km. til Strøby havn, eller 20km. til Køge St. )
Fra Trampestien og videre mod Møns Klint
Syd for Rødby kan man fortsætte sin vandring, først langs en fin sand-badestrand og siden videre ned mod skovene inden Faxe ladeplads, og så videre ad forbløffende mange små fine kyststier, ned over Præstø, og videre mod de endnu vildere kystklinter på Møn ( Camønoen )